Skalsådalens sportsfiskerforening

Et eksempel på samarbejde

Et eksempel på samarbejde!

Forberedelse er en del af en elektrofisketur. Ugen forinden har vi set lysbilleder, og turen til Skravad Møllebæk bruges til repetition og afklarende spørgsmål. Ikke alle er lige godt forberedt. På trods af en ihærdig indsats, og et forsøg på faderlige formaninger om varme klæder, formår et par stykker af lystfiskerne at klæde sig på til en dag i september. Og hvorfor skal man bruge vandtæt fodtøj i et sumpet område? Det bliver en kold omgang. Frosne tæer og fingre er ikke at spøge med. Når man som efterskoleelev bliver bedt om at arbejde lidt mere end andre, er det nok fordi man har været uartig. En lærer med venlige bagtanker er utænkeligt. Alligevel vælger jeg at sætte de to uforberedte og uhensigtsmæssigt påklædte drenge til at bestille noget. Så tænker man på andet end kulde, og måske kan man arbejde sig til varmen.

Helgenæs Naturefterskoles lystfiskerhold har traditionen tro været behjælpelige med en praktisk hånd til gavn for ørredbestanden i Skals å. Et fint samarbejde mellem skolen og Skalsådalens Sportsfiskerforening til gavn for begge parter. En tur som lystfiskerholdet på skolen glæder sig til i november. Det er et nyt hold hvert år, og de fleste elever har aldrig stiftet bekendtskab med en sådan form for "fiskeri". Det er spændende, anderledes og højtideligt. Alle er klar over, at det ikke er for sjovt, men et dybt seriøst stykke arbejde, der skal udføres. Det er vi nødt til, sålænge mennesket forvalter naturen hårdhændet, eller for at råde bod på tidligere tiders misforståelse.

Allerede på vej ned over kreaturengen bliver et par stykker klar over, at de ikke har hørt efter i timen. 3 grader i luften og rimfrost i græsset er ikke den bedste blanding for kondisko og skjorteærmer. Det kan være svært pludselig at opleve, at situationen ikke kan klares med et par smarte bemærkninger, en kasket og en smøg i flaben. Dem der hørte efter griner, og da dét er flertallet, vælger de frysende at tage aktiv del i arbejdet. Så holder man da varmen så længe.

Generator, net, ledninger og poler slæbes sammen med kar og spande nedstrøms ved vandløbet. De to bestyrelsesmedlemmer fra foreningen og lystfiskerholdets lærer, samt pedel, har aftalt tingene i forvejen, og uddelegeringen af opgaverne går nemt. Det er i grunden sjovt. Ingen brokker sig over at skulle lave noget. Der er en forventningsfuld stemning. Tænk hvis matematiktimerne havde samme essens. Selv om jeg er lærer i begge fag, er jeg ikke i tvivl om, hvor indlæringen fænger. Her er det lysten, der driver værket, og den bedste læring foregår, når du ikke ved, at du bliver undervist. Det kunne være rart at uddele karakterer i dag. Siden kunne mit arbejdes værdi måles i gennemsnitskarakteren. En dag som i dag, skulle der forhandles løn.

En kort forklaring ved generatoren giver mig indtryk af, at det meste fra lysbillederne har fundet vej ind bag hjernebarken. Der er en utålmodighed over at komme i gang, og alle genkender "værktøjerne", der skal bruges nu. Rollerne er fordelt, og det samme er de strømførende kabler. Nu skal vi i gang! Det første stykke på 200 meter er altid spændende. Ofte får man en fornemmelse af det samlede resultat her. I dag er det nedslående, hvis ikke man kan glædes over den yngel, der fanges af spændingsfeltet. Tidligere års fangster af disse blegner i forhold til i dag. Der er tydeligvis flere ørreder i bækken end tidligere. Måske hænger det sammen med den mere skånsomme grødeskæring, der efterhånden slår igennem også i Skravad Møllebæk. Skjul øger antallet af fisk i en bæk. Det er denne befiskning et skoleeksempel på.

Ingen af eleverne på bredden tænker skole i øjeblikket. Det er interessant, det der foregår nede i bækken. Thomas, der har ansvaret for at styre ledningen udenom forhindringerne langs bredden, har nok at se til. Han keder sig ikke, og da han et kort øjeblik er nødt til at være tredje mand i baljen, kommer den første havørred i nettet. Karsten løfter den op, så alle kan se den. Desværre er det en lille han, der formentlig ikke vil blive gydemoden, så den sættes nænsomt tilbage. Nu skærpes interessen. Stemningen er intens. Så intens, at jeg bliver nødt til at formane de forreste til at blive bag elektrodeføreren. Nåh ja! Ingen sure miner!

Turen bliver en succes. Ni moderfisk mellem 35 og 55 cm er måske ikke noget at prale af, men i Skravad Møllebæk er det en fin fangst, set i lyset af de tidligere års nedgang i fangsterne. Alle er tilfredse, og alle får et kik i karret, så man ved selvsyn kan konstatere, at fiskene har det godt, trods hårdhændet og unaturlig behandling. Nu skal vi på dambruget med fiskene!

Undervejs informeres vi om den sidste del af arbejdsopgaven, og selvom det er mørkt synes planlæggerne, at den sidste del skal ses. Det skaber en helhed i forhold til elevernes forestillinger om moderne fiskepleje. En ekstra sodavand udfylder ventetiden, og en enkelt snorker undervejs. Ved dambruget mødes vi af dambrugsejer Søren Eskerod. En kort informationsrunde, og et check af hvor langt moderfiskene er i deres cyklus. Desværre er ingen helt modne, og det betyder, at vi snydes for en strygning. Fiskene sættes ud i en lille dam, og de sidste billeder tages. Undervejs har Jeppe haft travlt med det digitale kamera. Kammeraterne hjemme på skolen skal også have dagens oplevelser med, også selvom det bliver i en lidt anden - og knapt så nærværende - form. Klokken er mange, og nu går turen hjemover.

Der er lang vej fra Stoholm til Helgenæs Naturefterskole. Det er tid til lidt information, inden alle elever falder i søvn. Oplysninger om naboforeningens fangster den foregående weekend, får vores til at blegne. Alle er dog godt tilfredse med dagens resultat. Vi føler, vi har ydet et godt stykke. Vi kan være vores indsats bekendt.

Endnu engang tak for en god og lærerig oplevelse for Helgenæs Naturefterskoles lystfiskerelever. Vi vender tilbage ved forårets yngeludsætning med et lille hold, og naturligvis ser vi frem til elfiskeriet igen i efteråret 1999!

Elfisker og lystfiskerlærer

Martin B. Hedegaard