Formandens beretning
aflagt på generalforsamlingen
mandag d. 25-01-2010, på Fårup Skole
Skalså med tilløb
Skalså: 2009 har som i 2008 været et
roligt år, hvad selve åen angår, ingen forurening eller
andet. Der er masser af fisk at fange (Glædeligt). Så det
er bare med at komme derud med
snøren. Den største rapporterede fisk, er fanget på SSF’s
stykke af åen. Desuden har
undertegnede hørt, at der er mistet en havørred på ca
8-10 kg opstrøms Onsild Bro.
Kåtbæk: Har derimod igen været ramt af
forurening, bl.a. har vi fået oplysning fra en lodsejer om, at vedkommende har
set døde gydefisk samt yngel drive nedstrøms mod Skalså. Observationen er gjort
omkring den 15 november 2008. Ca 12 februar 2009 er oberveret ny forurening.
Denne gang var der tale om olie. Fra samme lodsejer er der overhovedet ikke observeret
gydefisk på strækningen fra 15 november 2008 til 3 januar 2009. Hvad kan det
skyldes? SSF har sendt brev til Randers Kommune den 22 februar 2009 angående
forureningerne samt stillet en række spørgsmål, bl.a om der er mening i at
forbedre forholdene i bækken (ifølge tidligere udsendt restaureringsplan), hvis
kilden til forurening ikke findes og stoppes effektivt? Kommunen svarer 28
april 2009, at de ikke mener, det er nytteløst at fortsætte forbedringerne i
Kåtbæk (Det må vi så håbe) Således er de i efteråret 2009 i gang med udlægning
af gydegrus opstrøms jernbanen. Arbejdet er udført af Hede Danmark
Fårbæk: De dårlige passageforhold ved
rørunderføringen i Fårbæk ved Gundestrupbakken, som Randers Kommune lovede at
udbedre for at par år siden, er endnu ikke sket. SSF vil nu selv påtage sig
opgaven, hvis vi må, og får leveret materialerne dertil?!
Kurser
Her i 2009 har vi haft 2 mand på Sportsfiskerforbundets
Vandplejekursus, det drejer sig om Rasmus Rasmussen og Finn Ovesen. Efter deres
udsagn et ganske glimrende kursus. Færdighederne, de opnåede, er allerede
afprøvet i praksis, da de har været ude at hjælpe Viborg Sportsfiskerforening
med restaurering af en strækning af Hørup Bæk
Mosen
Der er i årets løb sat ørreder ud 2 gange. Problemet med
grøde har ikke været så udtalt i år, som tidligere. Mosen har stort set været
fiskbar hele året. Det håber vi varer ved.
Efter henvendelse fra et medlem (Morten), arbejdes der på
at få lavet en fiskebro i ørred-mosen.
Her i sommer har der været hærværk ved mosen.
Informationsskiltene er rykket op, knækket og brændt af. Affaldssækkens indhold
var spredt ud over arealet. Nye skilte er på vej. Da alt for mange parkerer i
engen, bliver der sat kæde op ved indkørslen. Forsøgsvis vil vi sætte et par
minkfælder op ved mosen, så svanerne muligvis kan få held med
familieforøgelsen.
Tjele Langsø
Planerne om en båd på Tjele Langsø er indtil videre
indstillet, da vi ikke kan få lov til at fiske.
Bestyrelsen
Der er afholdt 5 bestyrelsesmøder i 2009, samt et
friluftsmøde ved Regnbuemosen. Der er
også udsendt nyhedsbreve i årets løb. Desuden har vi
afholdt møde med Viborg Sportsfisker-forening 20 april angående fælles
interesser og tiltag.
Elfiskeri og udsætning
I samarbejde med Viborg Sportsfiskerforening var Bent,
Ole og undertegnede ude at sætte 1 års fisk ud forskellige steder i
Skalsåsystemet, sammen med Horst og Kim fra Viborg. Det foregik den 4 april.
Elfiskeriet i samarbejde med Viborg Såprotsfiskerforening
blev på alle måder en succes, idet der på ca halvdelen af den normale strækning
- vi elfiskede fra Pederstrup til Løvel – opfiske- des 85 hunfisk og 35
hanfisk. Største fisk en flot han på 9o cm. Den blev dog genudsat, da den ville
lave for meget ravage og stresse de øvrige fisk i dambrugets damme, hvor de
ventede på at blive gjort klar til strygning.
Arrangementer
22 januar lagde vi ud med en tur til Skals Å ved Onsild.
SSF var vært med kaffe og rundstykker.
21 marts var der ”Geddekrig” i Regnbuemosen.
25 april var der den årlige sildetur til Voer ved Randers
Fjord.
9 maj stod der hornfisketur på kalenderen.
3 august var vi igen ved Skals Å.
21 august skrubbetur til Randers Fjord.
10 oktober var der igen skrubbetur til Randers Fjord.
For samtlige tures vedkommende, var det det hyggelige
samvær, der var i højsædet, da der ikke var mange fisk at komme efter.
Desuden har vi haft en minifiskekonkurrence i samarbejde
med FSI, Støvring Mellerup Idræts- forenings Fiskeklub. Den blev dog skæmmet af
dårligt vejr (Regn og blæst). Derfor var der, i modsætning til de foregående
år, ikke mødt ret mange op.
7 december afholdt vi julebanko med gløgg og æbleskiver i
Nørbæk Forsamlingshus. Arrangementet var som sædvanligt en stor succes med
fyldt hus. Efterfølgende var der et par klager over manglende varme i salen.
Der blev lovet fra forsamlingshusets side, at det ikke skulle gentage sig.
Økonomi – medlemstal
Kassereren orienterer senere.
Hjemmesiden
Efter nogle forviklinger angående hvem der skulle betale
for siden, er det nu på plads og den kører igen perfekt.
Afsluttende bemærkninger
Til slut vil jeg takke bestyrelsen for godt samarbejde i
det forgangne år og det er mit håb, at det vil fortsætte i 2010. Der skal også
lyde en stor tak til Lene for hendes store arbejde med referater, nyhedsbreve,
m. m. Også tak til webmaster Anders. Ligeledes tak til Søren, fra Hammershøj
Autohug for lån af Regnbuemosen. Sidst men ikke mindst tak til alle vore
sponsorer, som har støttet os i årets løb. En særlig tak til Helmut fra
Fjordblink, som har støttet os i mange år. Derfor er det beklageligt at han
lukker sin forretning (grundet overgang til efterløn). Er der nogen, som er
glemt, skal de også have tak.
Knud Sørensen
Formand