Lavet af Webpages.dk : 2004-2008
Skalsådalens sportsfiskerforening

Navigation
Bækørrede
Medlemskab?
Ønsker du medlemskab?
Eller måske en gaveide til 'Manden der har alt'!
Læs mere her...

Indlæg & Artikler
Læs referat fra sidste bestyrelsesmøde og andre begivenheder.
Send dine egne indlæg ind.
Læs mere her...

Godt grønlænderfiskeri i Skals Å.


Torsdag i sidste uge ringede telefonen. I den anden ende af røret sagde stemmen: Det er Knud. Stemmen var straks genkendelig på trods af den korte præsentation. Det var bestyrelsesmedlem Knud Sørensen fra Skalsådalens Sportsfiskerforening, som lige ville fortælle, at det lige i øjeblikket var et fremragende fiskeri efter grønlændere i Skals Å.

Knud plejer normalt at dyrke fiskeriet efter grønlændere fra Støvring Dæmningen ved Randers Fjord; men som mange selv har erfaret, så har fiskeriet i år svigtet fælt.

Knud havde derfor i stedet prøvet fiskeriet i Skals Å, og det havde givet fisk på hver eneste tur. Knud nåede ikke at fortælle ret meget mere, før jeg havde fået ham til at love at vise mig stedet om søndagen.

Til søndagens fisketur havde Knud allieret sig med sin svoger Allan Jensen, der efter Knuds udsagn var utroligt dygtig med en orm. Allan fortalte, at han havde haft tre ture til åen, og at det havde givet syv fisk. Vi ankom til strækningen nedstrøms broen syd for Onsild Stationsby ved middagstid. Knud og Allan riggede til med orm på et tregangsrig som skulle fiskes meget tæt på bunden. Mens jeg selv riggede til med en flue også rigget til som tregangsrig.

Der skulle ikke gå ret lang tid før vi kunne se at Knud havde fisk på og herefter gik slag i slag, indtil vi stoppede fiskeriet et par timer senere. Fire fisk på land blev til, heriblandt den smukkeste fisk jeg har set til dato i denne sæson. Allan Jensen fik nemlig en flot regnbueørred på 47 centimeter med fuldstændigt hele finner og ikke andre antydninger af skader, der kunne stamme fra et dambrug.

De to timers fiskeri bød på et utal af hug, og det viste sig, at Allan havde ret, da han fortalte, at ormen skulle fiskes meget tæt på bunden; men stadig på en måde så ormen bevægede sig frit og livligt. Allan brugte et lod som lige nøjagtig kunne holde ormen i kontakt med bunden, men alligevel tillod at ormen bevægede sig let hen over bunden. Allan havde maksimalt ti centimeter mellem loddet og hovedlinen med ormen for at holde bundkontakten. De lodder Allan brugte afpassede han efter strømhastigheden, så der var forskel på hvor tunge lodder han brugte på forskellige steder i åen. De lodder han brugte på dagen lå på en vægt omkring de ti gram.

Allan påpegede, at der var meget vigtigt hele tiden at have en finger på linen, så man kan mærke selv de mindste og mest forsigtige hug fra de sky grønlændere. Desuden er det en god ide at anvende kroge uden modhage, da en del grønlænderne er lige under målet og derfor skal sættes ud igen.

Skulle du selv have lyst til at prøve fiskeriet i Skals Å, så er det muligt at købe dagkort til kun 35,- kroner hos Focus-købmanden i henholdsvis Onsild St. og Fårup; men hvornår ordningen helt træder i kraft skal først besluttes i denne uge. Så indtil videre kan du købe kortene hos Erwin Linde på 86 44 76 94 eller hos Knud Sørensen på 86 45 25 94. Skalsådalens Sportsfiskerforening er også åben for medlemskab og det koster 110,- kroner for juniorer og 210,- kroner for seniorer; men det kan du også få nærmere oplysninger om hos de nævnte kontaktpersoner.


Af Laurits Flowbinner

E-mail: flowbinner@stofanet.dk

Lystfiskerskribent:
Århus Stiftstiden/ Randers amtsavis
Sportsfiskeren & www.sportsfiskeren.dk


Allan Jensen fighter en lille havørred på strækningen nedstrøms landevejsbroen syd for Onsild St.

Det var nødvendigt hele tiden at have en finger på linen for registrere de meget forsigtige hug fra de sky grønlændere.

Allan Jensen fangede en af denne sæsons smukkeste fisk med denne regnbueørred, der ikke havde en eneste antydning af skader fra et dambrug.
Mange af grønlænderne ligger lige under målet. Derfor er det vigtigt at man anvender kroge uden modhage, så krogen let kan fjernes uden at skade fiskene.

Foreningens Logo
Sidste nyt
Referater fra generalforsamling 2012

Number of hits: 30362


Fiskekort
Ta' med ud at fisk'
Køb fiskekort til foreningens vande. Læs mere om hvor du finder det - her.
Dag- eller weekend-kort
Læs mere her...

Regnbuefotos
Regnbuemosen er en rigtig perle.
Nyd naturen i denne lille oase og send dine bedste stemningsbilleder til webmaster.
Læs mere her...