Skalsådalens sportsfiskerforening

Lystfiskeri i tykt og tyndt

Der er fisketure man husker længere end andre. Nogle erindrer man kun ved at læse i fangstjournalen andre tænker man jævnligt på, fordi de er en evig inspiration til at komme ud at svinge kæppen igen. Det behøver ikke at have noget med antallet og størrelsen af fiskene at gøre (selvom det altid hjælper). Følgende er udpluk fra årets fangstjournal indtil nu, hvor jeg har forsøgt at udvælge nogle ture, som af en eller anden grund bliver husket.

1. 10 januar: Knuder på linen

Hvad gør man når der ikke er det store at fiske efter, men man alligevel har lyst til at komme afsted? Man tager selvfølgelig til Tange Sø. Min fiskekammerat Henrik og jeg var som så ofte før blevet syge, vi led nemlig af fiskefeber. Jeg havde hørt rygter om mange knuder i Tange Sø og Gudenåen, så det skulle selvfølgelig afprøves, vi anede bare ikke hvor vi skulle forsøge. Det endte med vi parkerede ved Tange Sø ved Ansbroen og gik et godt stykke hen ad stien. Vi monterede linerne med orm og sildestykker, kastede ud og ventede. Lad mig afsløre med det samme: Vi fangede ikke en hutlende skid!!! Ærligt talt havde vi heller ikke megen tiltro til projektet, men vi snakkede da vældigt om årets kommende ture, og nogle gange har man bare brug for at komme afsted. Senere har jeg opsnuset at knuderne skal tages i det dybe område ved Ansbroen, enten stående fra broen eller fra båd. Så jeg har planer om at prøve igen til vinter i jollen, med kedeldragt, redningsvest, skallestykker og et par opstrammere, for det er koldt når man vil have knuder på linen!

2. Oprejsning i Randers Fjord

Jeg havde læst hid og did om Støvringdæmningen i Randers Fjord, så i februar skulle det prøves. Vejret var dejligt mildt, så jeg havde skaffet orm og det hele. Turen foregik med to andre fiskekammerater; nu skulle der landes havørred og helt. Der var vældig plævret ved strækningen, (godt man huskede waders) men vi fik da knebet os ind mellem en masse andre fiskere. Krogene blev agnet med orm - 15 min. efter så hang den første grønlænder på krogen. Dog kun 38 cm., men hvad en havørred er en havørred så et hurtigt billede blev det til inden genudsætningen. Jeg skal spare læserne for en slavisk gennemgang af fangsterne, men fakta er at, jeg fangede min første helt, en undermåler efterfulgt af en kleppert på 52 cm. og en fin helt på 40, samt to andre havørreder, som også var undermålere. Mine to fiskekammerater nøjedes med at fange en helt tilsammen, lige meget hjalp det. Jeg flyttede en af mine successtænger for at overlade pladsen til en af de andre, men nej. Men dagen var kanon for mit vedkommende.

3. Premieretur til Gjern Å

D. 1. marts er ørreddag, whether you like it or not! Traditionen siger ørredfiskeri, og selv om jeg overhovedet ikke er fedtfinnefanatiker, syntes jeg alligevel jeg skulle deltage i ræset! Jeg valgte Gjern Å, for så kunne jeg ved samme lejlighed besøge min farmor, lidt flink er man vel. Nå, men dagkort hos bageren og så ellers ned til åen. Flere andre fiskere, og rent ud sagt elendigt vejr. Snebyger, blæst og kulde og ingen fisk det meste af tiden. Efter mange timer ved åen blev det da endelig til en forkølet ørred på 20 cm. og senere en på 32 cm., så dagen blev da reddet alligevel, selvom det var det rene galskab at fiske i det vejr - men så havde jeg da gjort min pligt som lystfisker!

4. Hvor svært kan det være?

I løbet af sommeren bliver det til en masse spændende fisketure, men det kan være svært at gøre historierne lige så spændende på skrift som oplevelserne. Men d. 4/7 på Fussing Sø skete der i hvert fald noget usædvanligt. Jeg havde inviteret min fiskekammerat Henrik med på søen, debuttur for hans vedkommende. Jeg havde selvfølgelig fortalt vidt og bredt om de frygteligt mange fisk i søen, så forventningerne var der ikke noget i vejen med. Desværre blæste der en strid vind henover søen, så det var begrænset hvor langt vi gad at sejle. Efter lidt fiskeri ved badebroen, sejlede vi over til Gammel Ruin, hvor jeg begyndte at kaste med en Vibraxspinner i str. 2. Andet kast, bang, en vaskeægte pindegedde på omkring 40 cm. blev landet og genudsat. Desuden blev det også til nogle gode aborrer på spinneren før jeg besluttede at skifte til orm og flåd. Stangen og spinneren lod jeg tilfældigvis hænge i vandoverfladen ud over rælingen, mens jeg riggede en anden stang til.

Pludselig var stangen ved at blive hevet udenbords med voldsom kraft, en gedde havde hugget spinneren hængende stendød i overfladen. Ja, hvor svært kan det være når fiskene er villige? Grinende udtrættede jeg gedden på ca. 2 kg. Jeg bemærkede mit utrolige held over for Henrik og sagde sarkastisk, at det jo drejede sig om at have agnen i vandet så lang tid som muligt. Han bemærkede tørt, at hvis spinneren havde ligget i båden, havde gedden garanteret selv hoppet op i båden.

En god fiskedag sluttede jeg af med en fin gedde på 4,2 kg., der blev taget på død agn, og desuden gav en forrygende fight.

5. De sarte unge

Den sidste tur skal handle om fladfisk på Djursland og de problemer der er forbundet med sådan en tur. Når vi herinde i det mørke Jylland skal på kysten, er det ikke for at fiske et par timer og så smutte hjem igen. Nej så skal der fiskes igennem! Et af de altid tilbagevendende problemer er at skaffe sandorm. Således også denne gang. Vi holdt som altid udkig på vej derud, men selv vores "sikre" sted i Gjerrild svigtede. Vi fik fortalt at vinden havde været så´n og så´n, og der derfor var muligheder for at købe sandorm i Bønnerup. Men ak og ve, heller ingen orm til salg i Bønnerup.

Men vi fik øje på en af de lokale - en rigtig lokal fisker. Med blå kedeldragt, grøn Maxi Puch og kasse bagpå knallerten. Han forklarede, at det heller ikke havde været muligt at grave sandorm i Bønnerup, men samtidig var hans holdning at de små pillede rejer i glas var fremragende, men de var jo heller ikke mulige at skaffe, pga. lukkede forretninger. Han fortalte at før i tiden brugte de bare kødstumper, det var fiskene helt vilde med. Han ønskede virkelig at hjælpe os, og pludselig spurgte han: "I er vel ikke så sart´ på fingrene?", hvorefter han fiskede et halvråddent pighvarkadaver op fra kassen bag på knallerten. "Øh, vi har faktisk sildestykker med", svarede vi, hvorefter vi hurtigt kom videre. Derefter købte vi pillede rejer i den lokale døgnkiosk. Men fladfiskene ville faktisk gerne have sildestykker den aften/nat, så det blev faktisk en udmærket tur alligevel.

Som sagt var det kun et lille udpluk af turene fra i år, men der faktisk noget bemærkelsesværdigt på langt de fleste ture. F.eks. blev der ikke plads til den aftentur til Nørreåen, hvor et rådyr med et gevaldigt plask svømmede over åen, eller den kysttur, hvor der var en måge på linen, o.s.v.

Oplevelserne venter derude - så husk at komme af sted!

KNÆK & BRÆK

Brian Kristoffersen