Skalsådalens sportsfiskerforening

Fisketuren til Nord Norge 2004

Fredag den 9 juli ved 5 tiden var vi klar: Morten, Lasse, Kristian og Uffe.
Afgang fra Sdr.Onsild mod fiskeeventyret i Det Yderste Nord.
Vi kørte til Frederikshavn, færge til Göteborg og tog den såkaldte innlandsvejen op igennem Sverige.
Byer medforjættende navne som Trollhättan, Mora, Jokkmokk, Gällivare, Karesuando og Alta viste sig og forsvandt igen agterude.
Humøret var højt og forventningerne store.
Lad os gå til bekendelse: Vi – dvs Morten - fangede i alt to laks på h.h.v. 1,6 og 2 kilo. Den ene åd vi selv og den anden blev skænket til en venlig indfødt.
Lørdag aften nåede vi Repparfjordselven og indlogerede os på en campingplads.
Det så flot ud med 3 telte i en lille lysning på pladsen.
Vi kunne ikke få fiskekort så jeg gik i gang med madlavning og bød på hummersuppe og kogt hvidkål med gulerødder. Denne menu vakte mishag blandt de yngre generationer, der klarer sig bedre på cola og Mars-bar.
Næste dag deltog vi i lodtrækning om fiskekort til de forskellige zoner uden fisk.
Stemningen ved denne lodtrækning var på linie med udnævnelsen af Paven i Rom.
Alle var andægtige og hviskede kun når Fiskemesteren - der lignede en pansergeneral fra 2. verdenskrig - sagde et navn på den udvalgte. Et dagkort til en zone uden fisk kostede 300 kroner !
Næste dag gik jeg og fiskede på det gode stykke. Jeg havde fisket med flue og gik nu over til min spinnestang.
Ret hurtigt samlede der sig et opløb på broen og de råbte og vinkede til mig og jeg vinkede tilbage. De råbte endnu mere og jeg vinkede mere tilbage. Det gode Nordiske Samarbejde !!
Da jeg efter en halv time var færdig og kom op på broen blev jeg skældt godt og grundigt ud af et par gamle sure Nordmænd, der forarget fortalte mig, at det i dag var den første dag, hvor det ikke var tilladt at fange fisk med andet end flue. Jeg kunne berolige med, at jeg heldigvis ikke havde fanget noget, men det stillede ikke d´herrer tilfreds.
Kort efter rullede en officiel udseende bil op med en uniformsklædt mandsperson som sagde, at han var el-vakten. Jeg sagde i overensstemmelse med sandheden, at jeg ikke havde set nogle elge !! En sky gik for hans åsyn og han sagde med klar stemme, at det var ELV-VAKTEN og pegede ud på den vandfattige strøm under vore fødder og om han måtte se mit fiskekort. Den mest sure af de gamle gned sig allerede i hænderne og led skuffelsens pinsler da jeg viste mine tilladelser.
Om aftenen fik vi hummersuppe med mere og nu var det tydeligt, at ungdommen var ved at være klar til en sundere kost – troede jeg!

Næste dag kørte vi til Stabburselven, der ligger i bunden af den fjord der hedder Porsangen. Følger man Porsangens vestlige bred Nordover kommer man til Nordkapp.
Her camperede vi midt ude i ødemarken og fik fisket så det ville noget !
Så højt mod Nord fisker man ikke om dagen med de korte skygger. Man fisker om natten fra ca. 2200 til 0600. Om natten er skyggerne lange og fiskene mere oppe på mærkerne.
Morten fangede her en fin fisk, som vi fortærede dagen efter. Fisken blev renset og gnedet med salt og peber og fyldt med de dejligste grønsager, herefter pakket i folie og kastet på bålet og fortæret halvrå med masser af koldt dåseøl til.
Om aftenen fulgte jeg Morten et stykke op ad floden. Han bevæger sig smidigt som en indianer gennem krat og busk, bevæbnet med fiskestang,marsbarér, fadøl og cigaretter.
Kristian sørger for at vi ikke synker helt bort fra alt hvad der hedder civilisation. Hurtigt vænner man sig af med rent stablet tøj i soveværelset og er glad som et barn hvis der kan organiseres to sokker som ikke behøver at være tørre. Kristian holder stilen og sørger for indkøb og madlavning af civiliserede retter med påfølgende opvask i varmt vand. Det kunne godt være svært at få Kristian jaget af sted på fiskeri om aftenen – men var han først taget af sted var der ingen mukken og han blev ved til den lyse morgen.
Lasse var turens bedste pilot ved rattet, en handlingens mand, der sørger for at der sker noget.
Selv har jeg besvær med at få mit telt ned i posen – når Lasse pakker er der god plads til både telt, pløkker og stænger !
Næste dag besøgte vi Nordkapp. Det var en stor oplevelse som vi aldrig glemmer ! Et ufatteligt natursceneri af sådanne dimensioner, at det skal opleves bare 1 gang i et menneskeliv.

Vi forlod Stabburselven efter 2 overnatninger. Specielt Morten begyndte at få nervøse trækninger ved tanken om at komme tomhændet hjem.
Nu skulle vi til Tana, der ligger ved Varangerhalvøens sydvestlige hjørne. Nu skulle der fanges fisk og det skulle fan.. være nogle ordentlige fisk på over 10 kilo og ikke det her småtteri.
Vi kom forbi Børselven, hvor de skovlede laks op, men i størrelsen fra ca 1,2 til 2 kilo, så det kunne ikke friste – vi var på storvildtjagt !
Om aftenen kom vi til Tana og fik en god plads på en næsten tom campingplads. Heldigvis for de 3 musketerer var mit hummersuppe på dåse sluppet op, så vi fik en god solid kebab-burger serveret af en venlig muslim fra Ægypten, der p.t. boede i Oslo. Han var den eneste ”sorte” vi så på vor tur.
Der blev fisket intensivt i Tana, men uden resultat.
Jeg talte med et par svenskere fra Sverige. De havde hørt, at der var godt ”fiske” i Norge, men var jo da blevet fælt skuffede og ville nu i morgen sætte kursen tilbage til Sverige, da der p.t regnede ned i tov.
Efter nogen diskussion blev vi enige om, at det ville vi også, så det blev kun til 1 overnatning ved Tana.
Næste morgen blev der pakket og nu gik turen til Leinoelven i Sverige. Her indlogerede vi os på en fiskecamping med hytter. Alletiders med lidt civilisation. Her fangede Morten laks nummer 2 og vi andre måtte nøjes med lidt stalling, småørreder m.v.
Vi havde – set med mine briller - en fantastisk tur, som jeg vil opfordre alle til at prøve.
Om man vil have fiskestang eller vandrestøvler med er en smagssag.
Det er godt for sjælen at komme Nordpå. Der er masser af plads, et vidt udsyn og fred og ro overalt.
Det hele foregår venligt , roligt og behageligt.
Men for god ordens skyld, så sæt 2 uger af med en week-end i begge ender til projektet.

Er der nogle i foreningen der har spørgsmål vedr. evt. praktiske ting så sig til.

De bedste Hilsener

Uffe Nielsen