Skalsådalens sportsfiskerforening

Oplevelser på Fussing Sø

I skrivende stund nærmer tiden sig. Der er 2 dage til 1. maj og geddesæsonen starter.. Fiskeriet på Fussing Sø starter samme dato; og et kig i mine fiskejournaler, fortæller om mange givtige ture og dejlige oplevelser.

Min debut på søen, tilbage midt i maj ’97, var dog en oplevelse ud over det sædvanlige. Jeg kendte jo ikke søen, men havde hørt ret så mange gode historier derfra. Min far skulle med og ankom vanen tro lettere forsinket.

Jeg havde i mellemtiden slæbt årer, anker, net og redningsveste ned til båden. Min far kiggede noget mistroisk på redningsvestene og sagde ”Hvordan kan man fiske med dem her på, man er jo næsten som en gravid”. Jeg mente nu nok det kunne lade sig gøre og at der var en vis fornuft i at have dem på.

Men efter en kort diskussion, hvor pointen var, at vi jo var to i båden o.s.v., stævnede vi ud fra bådebroen, med redningsvestene liggende i bunden.

Søen er, trods søkortet, ikke så nem at blive klog på. Vi spinnefiskede på må og få, og havde ind i mellem bøvl med at ramme de rigtige dybder. Men pludselig, da vi lå et stykke ud for ruinen på ca. 5-6 meter vand, kom en serie friske stød i min stang. En fin gedde på 92 cm. og ca. 4 kg. landede i bunden af båden. Glæden var stor; og troen på at vi fiskede rigtigt voksede betydeligt.

Min far, som er efterlønner og oprindelig udlært murer, var ved at være ”noget stiv i lemmerne” og rejste sig op kort efter. Pas nu på ! sagde jeg ”der er trods alt en god vind”. Han satte sig kort efter igen, men han lød dog noget pessimistisk, som han sad der, med udkig til min friske 4. kilos gedde.

Men kort efter bemærkede jeg ud af øjenkrogende, at han atter stod op og kastede spinneren ud. Jeg registrerede en underlig ”gummi-lyd” og drejede instinktivt hovedet. Det syn der mødte mig, vil jeg aldrig glemme: Et højt plask et par meter fra båden, sendte vand helt op over rælingen. I midten af alle luftboblerne og ca. en meter nede, plaskede min far desperat rundt !!

De næste sekunder, var noget nær de mest ubehagelige i min liv. Først så det ud som om han blev ved med at synke.. Heldigvis vendte billedet og han våde ansigt kom op til overfladen. I de næste 20-30 sekunder, skete der utroligt mange ting. Heldigvis bevarede jeg fatningen og fik reddet både min far og hans fiskestang op i båden igen. Man får store kræfter i en sådan situation; selvom det dog kræver sin mand og en vis teknik, at hive ca. 90 kg. op i båden, uden selv at tippe rundt.

Vi var begge ret chokerede bag efter. Min far lignede mest af alt en ligbleg våd hund, som han sad der og frøs. Jeg sagde at nu roede jeg hjem i en fart, så han kunne få varmen. Men overraskende nok, insisterede han på at vi ikke skulle stoppe nu. Han ville dog lige ha’ en kop kaffe og noget af min tørre pibetobak; - og så ville han ro, resten af dagen, hvis det var det der skulle til for at holde varmen.

Selvom jeg var skeptisk, endte det dog med, at han lånte min sweater og regntøj, og roede rundt resten af dagen.

Det hører dog med til historien, at min far en times tid efter, fangede dagens største gedde på ca. 5 ½ kg. og 96 cm. Han mener stadig det var Vor Herres mening, at han skulle have den største, efter som han nu også havde været nede og hilse på dem…

Efterfølgende har vi selvfølgelig lært af oplevelsen. Stå aldrig op i båden !! Kravl frem og tilbage, hvis der skal skifte plads eller hæves anker, - og sid på knæ når du skal tisse, det er faktisk ikke så svært. Og endelig: Vær 100% sikker på at din makker kan magte at få dig op, eller endnu bedre: Husk redningsvesten, særligt nå du er alene af sted !!

Siden denne skelsættende dag i maj ’97, er det blevet til mange dejlige ture på denne vidunderlige store sø. Jeg har reelt kun haft en ”rigtig” 0-tur, hvor min makker dog fik fisk midt i hedebølgen. De øvrige skyldtes minimum af fisketid p.g.a. kuling og manglende anker.

En ting er sikkert, der er rigtig mange fisk i Fussing Sø. Jeg har haft adskillige halve dages fiskeri, med 6-8-10 gedder oppe at vende i båden. Den mest givtige tur, var en formiddag i september med 12 gedder og et par aborrer.

Aborrerne på søen, er efter min erfaring lunefulde. Jeg har sammen med en makker, oplevet en eftermiddag med over i alt 130 aborrer og 6 gedder. Men nogen sikker opskrift, kan jeg ikke komme med. Min erfaring er dog, at man som på andre store søer skal holde øje med fuglenes ”mågesjov” samt springende stimer af småfisk. Er aborrerne samlet og i bidehumør, kan små kompakte woblere, gerne i grønne aborrefarver, ofte skille de små fra.

Gedderne derimod, hugger på stort set hvad som helst. De kan fanges praktisk talt over alt i søen i maj-juni. Bliver det varmt gennem længere tid, er det dog en fordel at ankre op ved skrænterne mod dybere vand. Hvis ikke før, så skal gedderne nok indfinde sig når skumringen nærmer sig. Fisker man på mere en 3-4 meter vand, kniber det dog for de fleste agn, at fiske dybt nok og stadigt effektivt. Her er min erfaring bedst med de tunge ”bly-hoved-spinnere” f.eks. Mörrums 18 gram eller tungere, samt Tuna spinneren i op til 30 gram. Alternativt bruges store jigs, synkende store woblere eller måske levende/død agn, som jeg dog sjældent fisker med.

Endnu en sjov, men sandfærdig oplevelse fra søen, fandt sted i maj/juni ’98. Jeg havde d. 29. maj været på søen og fået 3 gedder og et par aborrer. Jeg havde haft en rigtig stor fisk på, nær stolperne ved halvøen. Jeg nåede kun at se fisken dårligt en gang, hvorefter blinklåsen desværre knækkede.. jeg skrev i Hyttens fiskejournal, at jeg havde mistet en fisk på anslået 8-10 kg., samt min 18 grams ABU Sonette spinner.

4 dage senere, er en Henrik Pedersen på søen. Han fisker i samme område med død agn. Han fanger en flot stor gedde på 11 kg, med en rød Sonette spinner i kæften. Han skriver heldigvis dette i bogen og efterlyser ejeren. Han har åbenbart ikke læst min beskrivelse. Men skæbnen vil, at jeg møder ham i hytten ca. 14 dage efter. Vi fik snakket en del og kom siden hen til at fiske lidt sammen på søen også. Jeg fik også min spinner tilbage.., selvom jeg selvfølgelig hellere ville have byttet med gedden…

Mit livs vel nok største gedde, mistede jeg i søen sidste år i august, med min far som tilskuer. Skønt den kom nær båden flere gange, i løbet af den ca. 20 minutter lange fight, løsnede krogen sig pludselig.. Hvad jeg efterfølgende råbte ud over søen, tåler ikke gengivelse her.. Men den var stor, rigtig stor.. mindst 110 cm. og måske 12-13-? kg. (!)

Der er ingen tvivl om, at søen huser enormt store fisk.. det ved jeg jo, og det bedste er, den er der endnu.. !!

Paw Sarup